Opstart af Projektakademiet 2016-2017

Projektakademiet Team 7 KBH+

I sidste uge var der studiestart i AskovFondens KBH+. Projektakademiets Team 7 skød uddannelsen i gang, og lørdag og søndag var de 18 spirende kreative projektledere på introweekend.

Weekenden blev brugt på at lære hinanden bedre at kende og få fingrene ned i projekthåndværket. Dagene bød bl.a. på konceptudvikling af den første projektopgave ­– at fundraise 20.000 kr. til Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter i Nordvest, Nørrebro og Østerbro, et storytelling-forløb med Forvandlende Fortællinger og et besøg i Lersøgrøftens Integrationsbyhaver.

Vi er spændt på at se, hvad Team 7 finder på, og glæder os til at se dem vokse over de næste ni måneder.