Pigeklubben har sit eget fysiske lokale i vores indsats KBH+, som ligger på ydre Østerbro og er et stort aktivitets- og kulturhus for unge fra hele København. Pigeklubben er et varmt sted, hvor omsorg, nærvær og tillid er nøgleord.

Foruden Pigeklubbens eget lokale, som rummer et krea- og samtalehjørne, samt loungeområde med sofaer, musik og TV, kan Pigeklubben benytte husets øvrige lokaler. I KBH+ er der blandt andet en stor teatersal, træningssal, køkken, café, musikstudie og studyroom, og vigtigst af alt – her er plads til alle!

Husets mange muligheder giver de bedste forudsætninger for at støtte, udfordre og inspirere de unge. Der er et stort fokus på at introducere pigerne for nye oplevelser og ideer, som kan styrke dem i deres egen personlige udvikling.
Der forventes det bedste af pigerne, og vi i KBH+ hjælper dem med at leve op til deres potentiale.

Der arbejdes med kreative processer, som forandringsnøgle for pigernes identitetsopbyggelse, samt aktiv deltagelse i fællesskabet. Pigerne skal motiveres til at tage ejerskab for klubben og derigennem for deres eget liv.

Pigeklubbens aktiviteter tager udgangspunkt i ugentlige tilbud med fokus på b.la. fællesspisninger, lektiecafé og gode samtaler. Aktiviteterne skifter løbende, så pigerne har mulighed for at prøve forskellige ting. På vores program har der for eksempel været keramik, smykkeværksted, neglecafé og dans. Derudover arbejdes der med månedlige oplevelsesture ud af huset såsom biografture, foredrag, teater- og museumsbesøg.

I KBH+ er der desuden en åben café, hvor pigerne har mulighed for at få et fritidsjob for en periode. Her lærer de om kundehåndtering, betjening af en espressomaskine og hygiejne.

Der er stort fokus på medindflydelse, således at pigerne selv kan være med til præge aktiviteterne i klubben.

 

Er det noget for dig?

Er du interesseret i at vide mere om Pigeklubben, så læs mere lige her på KBH+’s hjemmeside

Du kan også følge med på Pigeklubben egen Instagram, hvor du hver uge kan finde planen for den kommende uge

 

KONTAKT PIGEKLUBBEN

Adresse: Emblasgade 175, 1. sal
Målgruppe: Piger i alderen 14-17 år fra København

Åbningstider:
Mandag – onsdag: kl. 15.00 – 20.00
Torsdag: Rådgivning: Book en tid igennem vores instagram eller på telefon.

Man kan kontakte Pigeklubben på instagram eller ringe til os på 92150509.