Udsatte Samtaler er samtaler, som vi alt for længe har undgået. Det er et univers, hvor vi giver stemme til nogle af de mennesker, der kommer i AskovFondens indsatser.
Her møder du mennesker, der har oplevet vold i nære relationer, spiseforstyrrelser, ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge.
Det er deres historier. Deres erfaringer. Og deres blik på, hvordan vi som samfund kan gøre det bedre. Fordi vi kun kan løse problemerne, hvis vi tør tale om dem.
I en samtale med adm. direktør Helle Øbo taler vi om tabuer, reflekterer over, hvad der kunne være gjort anderledes, og lader de modige mennesker, der kommer i vores indsatser, få ordet.
Her kan du møde Lene, som åbner op om de personlige omkostninger ved at have et barn i mistrivsel. Du kan også møde Bjørn og Finley, der har haft en skoletid fyldt med ufrivilligt skolefravær, samt Kevin og Orla, som åbent fortæller om vold i nære relationer, og hvad der sker, når man rækker ud efter hjælp og bliver mødt af en mur.
Mød også Thomas og Sofie som kommer i ASPA til en snak om hvor svært det kan være at række ud og hvad en diagnose gør for selvforståelsen samt Sandra og Pernille som begge deler deres ærlige historier om livet med spiseforstyrrelser som mor og som ung.
Det er samtaler om tabuer og magtesløshed, men også om håb.
Podcasten giver et sjældent indblik i livet som udsat i Danmark og hvert afsnit varer omkring 20 minutter.
Du kan høre alle afsnit på enten Spotify eller Apple Podcast ved at klikke på knapperne herunder
Du kan også afspille den fra Spreaker her.