Det vil politikere i København på socialområdet

Så er den store dag oprindet. Regions- og kommunalvalget. Demokratiets store festdag. Politikere fra alle sider har lovet forbedringer, og socialområdet er et af de områder, som betyder mest for vælgerne. For et par uger siden afholdt AskovFonden et politisk lytte-og inspirationsmøde med borgere og politikere fra Københavns Kommune, og der var bred enighed om, at der er brug for nye veje og løsninger på sociale problemer.

Spiseforstyrrelser, angst, vold, autisme, psykisk sårbarhed og ADHD. Og meget mere. Der var mange gribende historier og skæbner, da AskovFonden bragte virkelighedens skæbner og politikere fra Københavns Kommune sammen i et lytte- dialogmøde 26. oktober.  Efter en kort indledning af AskovFondens direktør Helle Øbo fortalte fire modige mennesker deres historier i en propfyldt sal i AskovFondens lokaler på Nørrebro.

Historier, som gjorde stort indtryk på det politiske panel. Det var gennemgående, at NGO´er og non profit-organisationer som AskovFonden har formået at holde fast, hvor offentlige instanser har svigtet eller ikke længere er nok – at følge mennesket tæt hele vejen, uden bureaukrati og rigide regler. At give den enkelte tillid og tæt kontakt og hjælp.

Den nærhed er nøjagtig, hvad der er brug for i sociale indsatser – og netop enkelhed, nærhed og mere selvbestemmelse er nogle af vejene frem i den sociale indsats, mener blandt andet Karina Bergmann fra Liberal Alliance.

 

Frit valg til den enkelte

”Lige nu er der alt for meget bureaukrati, og systemet insisterer på forsimplede løsninger hos mennesker med komplekse udfordringer. Der er brug for forenklet lovgivning på området, herunder et kig på udbudsregler, og hvordan der kan skabes incitament for, at private og andre aktører kan byde ind på løsningen af sociale opgaver. Derudover skal borgeren have langt friere valg i forhold til hvilke løsninger der passer til den enkelte”, sagde Karina Bergmann, som blev bakket op af Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten.

 

Lær os hvordan vi gør

”I Københavns kommune er alt for mange indsatser på socialområdet rettet mod beskæftigelsesorienterede tilbud. Det fremmer en kultur, hvor test og kontrol af udsatte borgere bliver prioriteret højere end at hjælpe den enkelte til et bedre liv. AskovFonden og SydhavnsCompagniet er eksempler på NGO’er der har fat i den lange ende – nemlig at behandle brugere som mennesker i stedet for problemer. Der er så meget i systemet, som ikke virker, så lær os hvordan vi gør” sagde Ninna Hedeager Olsen.

 

Specialiserede løsninger

Karina Bergmann fra Liberal Alliance mener, at pengene er nødt til at følge borgeren, som i følge hende skal have frit valg mellem NGO´er, private og offentlige virksomheder. Hun pointerede, at det skal være lettere for mindre organisationer at byde ind på nye løsninger, da de nuværende udbudsregler favoriserer store virksomheder som ISS for meget – de skal nemlig kunne tilbyde en stor samlet pakkeløsning, og der skal små specialiserede aktører kunne byde ind med løsninger og støtte, som er specialiseret og direkte målrettet de enkelte borgere og gruppers behov, mener hun.

Også hos Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var der stor velvilje til nye samarbejder og friske øjne på sociale problemstillinger.

 

Tillid før kontrol

Niko Grünfeldt fra Alternativet var også med i panelet, og han efterlyste mindre kontrol og mere tillid:

”Det er vigtigt at lære af succeserne, og der er i den grad behov for at kickstarte nytænkningen på området. Det er helt centralt, at der bliver mere tid til nærvær frem for bureaukrati. Der skal gøres noget og der skal gøres noget radikalt. Vi skal slippe mennesker fri, og der er brug for langt mere tillid end kontrol. Der er landspolitik i det også, men hvorfor skal alt gå op i dokumentation og kontrol? Dyb tillid er en bedre investering end hele tiden at tro, at der er nogen der vil snyde systemet, sagde Niko Grünfeldt.

 

Brug os

Helle Øbo, direktør for AskovFonden, stillede også spørgsmål til panelet, hvor hun samtidig opfordrede til tæt dialog og samarbejde. Hun spurgte blandt andet:

”Hvordan kan I bruge os? Hvordan kan vores modeller løse problemerne i samarbejde med Jer?”

Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten mener, at mere udbud i hvert fald ikke er den rigtige løsning – men at de rigtige non profit-organisationer kan løfte opgaven.

”NGO’er kan noget som systemet ikke kan, nemlig møde mennesker hvor de er. Der er brug for en venlig revolution, hvor vi arbejder med mere med helhedsorienterede og individbaserede løsninger – vi er nødt til at stole mere på de udsatte selv” sagde hun.