Indlæg skrevet af Adm. direktør Helle Øbo og bragt i Berlingske Tidende den 12. marts 2026 / Foto: Stine Heilmann
Reformer på social- og beskæftigelsesområdet vedtages i højt tempo, men mange af dem er endnu ikke fuldt implementeret eller evalueret. Det bør politikerne tage alvorligt, før der lanceres nye initiativer.
I valgkampens hede flyver budskaber om nye velfærdsinitiativer gennem luften. På tværs af partier tales der om at forandre og forbedre. Men bemærkelsesværdigt nok fylder social- og beskæftigelsesområdet kun lidt i valgkampen.
Midt i strømmen af nye forslag er der ét spørgsmål, som næsten ingen stiller: Virker de reformer, som vi allerede har vedtaget?
De seneste år er der gennemført et væld af reformer på social- og beskæftigelsesområdet. Barnets lov i 2024. Hjemløsereformen er under udrulning. En reform af det specialiserede socialområde gennemføres i 2024–2026. Der arbejdes med en forenkling i grænsefladen mellem social- og beskæftigelsesområdet. Ældrereformen indfases fra 2025, og en værdighedsreform for de mest udsatte er varslet. Og så har jeg endda ikke nævnt beskæftigelsesområdet, som efter min vurdering stadig er i frit fald eller under massiv ombygning ude i kommunerne.
Et klog og ansvarligt slogan
Reformerne er uden tvivl udviklet med gode intentioner. Problemet er, at mange af dem endnu ikke er fuldt implementeret og slet ikke evalueret. Vi ved ganske enkelt ikke, om de skaber bedre liv for de mennesker, som de er sat i verden for at hjælpe.
Når nye reformer vedtages, før effekten af de tidligere er kendt, risikerer resultatet at blive endnu et lag af regler, krav og systemer. Det skaber ikke nødvendigvis bedre løsninger for borgerne og gør arbejdet mere komplekst for de medarbejdere og organisationer, der skal få systemet til at fungere i praksis.
Nyt er med andre ord ikke nødvendigvis bedre. Derfor kunne jeg ønske mig, at bare én politiker i denne valgkamp sagde det højt: Før vi lancerer nye reformer, bør vi evaluere dem, som vi allerede har sat i gang.
Et slogan kunne være: Lad os først undersøge, om det, vi har igangsat, skaber værdi for dem, vi skal hjælpe. Det lyder måske ikke særligt revolutionerende. Men det ville være både klogt og ansvarligt.
Borgerinddragelse og tæt dialog
I 2023 blev der ifølge Socialpolitisk Redegørelse 2024 anvendt cirka 64 milliarder kroner på sociale indsatser. Samtidig viser redegørelsen, at både antallet af borgere, der modtager sociale indsatser, og udgifterne til området er steget over en årrække.
Hvor godt 170.000 personer modtog én eller flere indsatser efter serviceloven i 2018, var tallet i 2023 steget til knap 209.000 – en stigning på 23 procent. Når så store summer og så mange menneskers liv er på spil, burde det være en selvfølge, at vi ved, hvad der virker.
Min opfordring til politikerne er enkel:
Før I lancerer endnu en ny reform, så evaluér dem, der allerede er vedtaget. Og involvér samtidig praksis – de medarbejdere og organisationer, der hver dag arbejder med lovgivningen i virkeligheden. For ligesom vi ved, at løsninger kun virker, hvis borgerne inddrages, bør politiske reformer også udvikles i tæt dialog med dem, der omsætter dem til praksis.
Nogle gange er den mest ansvarlige politiske beslutning ikke at finde på noget nyt, men at undersøge, om det, vi allerede har besluttet, faktisk virker.