Vi møder et menneske, og det samme gør de

I AskovFonden tror vi på, at det er i relationen mellem mennesker, og samarbejdet på tværs af det offentlige og civilsamfundet, at vi hjælper flest muligt, bedst muligt.

Vi tror på, at vi i fællesskabet og relationerne sammen kan arbejde for, at alle inkluderes i samfundet. Et samfund, hvor vi griber de mest udsatte, og det ikke er et spørgsmål om, hvem der hjælper – men om hvordan vi i fællesskab får skabt de bedste løsninger, med den enkelte borger i centrum. Løsninger, hvor vi går nye veje, og det enkelte menneske selv er med til at definere såvel egne udfordringer som løsninger. Hjælp skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelser, i en tæt relation mellem borger og fagperson. Det kalder vi Relationel Velfærd.

AskovFonden arbejder med relationel velfærd i alle vores indsatser

Når vi taler om Relationel Velfærd, betyder det i praksis, at vi er optaget af, hvad der fylder for det enkelte menneske, frem for på forhånd at have lavet en vurdering af, hvad vi tror, der er behov for i en given situation. Det er i relationen mellem borger og fagperson, at vi i fællesskab identificerer individuelle udfordringer og løsninger. På denne måde styrkes det enkelte menneskes ejerskabsfølelse og motivation for forandring.

I kontrast til Relationel Velfærd står System Velfærd, hvor borgeren alt for ofte mødes af et system, de skal passe ind i. Det sårbare menneske må forholde sig til mange forskellige forvaltninger og funktioner, som på forhånd har kategoriseret dem, defineret deres problemer og iværksat foranstaltninger. Velfærdssamfundet er i dag præget af System Velfærd, som desværre alt for ofte rummer indsatser, som ikke skaber varige forandringer. Derfor lykkes vi ikke som samfund med at bryde den negative sociale arv.

Hvordan oplever udsatte mennesker mødet med systemet?

Når vi taler med socialt udsatte, så lyder fortællingen alt for ofte, at de i mødet med systemet føler sig som et sagsnummer frem for et menneske. Et møde der er kendetegnet ved et utal af forskellige sagsbehandlere, manglende indsigt i det enkelte menneskes oplevelser og konkrete situation, skæve forventninger, til hvad den enkelte rent faktisk er i stand til beskæftigelsesmæssigt, og en grundlæggende mistænkeliggørelse, der bunder i en antagelse af, at systemet overvejende har ret.

Vi skal stå sammen side ved side

Frem for at fastholde et system af snubletråde, der spænder ben for det enkelte menneske, bør vi fokusere på at skabe en fortrolig relation mellem den enkelte borger og sagsbehandler.

Vi har brug for et nyt velfærdsfundament, hvor den enkelte sagsbehandler stiller sig ved siden af det enkelte menneske. Ikke bagved og ikke foran. Kun ved at stå ved siden af borgeren kan sagsbehandleren forstå, hvad borgeren forstår. Sagsbehandleren bruger sin faglighed, og giver individuel hjælp med udgangspunkt i den enkeltes behov og situation. En hjælp, der gennem en gensidig respektfulde relation, inkluderer den enkeltes perspektiver og idéer. Kun på denne måde får vi de ressourcer, der findes i det enkelte menneske, aktiveret så vedkommende kan finde sin videre vej frem.

I nedenstående skema har vi for overblikkets skyld opsat Relationel Velfærd over for System Velfærd.

For at lykkedes med at arbejde relationelt kræver det, at vi som Kierkegaard sagde i Kunsten at hjælpe:

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”

Kierkegaard, 1862