Vi møder et menneske, og det samme gør de

I AskovFonden tror vi på, at det er i relationen mellem mennesker, og i samarbejdet mellem det offentlige og civilsamfundet, at vi hjælper flest muligt, bedst muligt. Vi arbejder for et samfund, hvor alle inkluderes, og hvor vi griber de mest udsatte. Et samfund, hvor det ikke er et spørgsmål om, hvem der hjælper, men hvordan vi i fællesskab skaber de bedste løsninger med det enkelte menneske i centrum.

Det betyder, at vi går nye veje og tager udgangspunkt i menneskers egne oplevelser. Den enkelte skal selv være med til at definere både sine udfordringer og sine løsninger. Hjælp skal tage afsæt i en tæt og tillidsfuld relation mellem borger og fagperson. Det kalder vi relationel velfærd.

AskovFonden arbejder med relationel velfærd i alle vores indsatser

Når vi arbejder med relationel velfærd i AskovFonden, betyder det i praksis, at vi ikke på forhånd definerer, hvad et menneske har brug for. I stedet tager vi udgangspunkt i det, der fylder for den enkelte. Det er i relationen mellem borger og fagperson, at vi i fællesskab identificerer både udfordringer og løsninger.

På den måde styrkes det enkelte menneskes ejerskab og motivation for forandring, og der skabes et bedre grundlag for varige forandringer.

Når systemet står i vejen

I kontrast til dette står systemvelfærd, hvor borgeren alt for ofte mødes af et system, de skal passe ind i. Her bliver mennesker på forhånd kategoriseret, deres problemer defineres uden deres perspektiv, og løsninger iværksættes uden reel inddragelse.

Mange mennesker som er socialt udsatte beskriver, hvordan de i mødet med systemet føler sig som et sagsnummer frem for et menneske mødt af skiftende sagsbehandlere, manglende indsigt i deres konkrete situation og en grundlæggende mistænkeliggørelse. Resultatet er alt for ofte indsatser, der ikke skaber varige forandringer, og et samfund, der ikke lykkes med at bryde negative sociale mønstre.

Fra systemvelfærd til relationsvelfærd

AskovFondens administrerende direktør, Helle Øbo, har i bogen Man møder et menneske sat ord på den forandring, vi arbejder for. Med afsæt i konkrete erfaringer fra socialområdet viser hun, hvordan vi kan bevæge os fra et velfærdssystem præget af bureaukrati og standardiserede løsninger til en velfærd, der tager udgangspunkt i relationen mellem mennesker.

I bogen præsenterer hun klare tiltag til, hvordan vi med udgangspunkt i relationen ikke alene opnår bedre effekt af indsatser på socialområdet, men også kan rydde op i unødvendig lovgivning og bureaukrati. Målet er at gå fra systemvelfærd til relationsvelfærd.

Vi skal stå ved siden af

Frem for at fastholde et system af snubletråde, der spænder ben for det enkelte menneske, bør vi fokusere på at skabe en fortrolig relation mellem den enkelte borger og sagsbehandler.

Derfor er der brug for et nyt velfærdsfundament, hvor fagpersonen stiller sig ved siden af det enkelte menneske ikke foran og ikke bagved. Kun ved at stå ved siden af kan vi forstå den andens perspektiv og skabe løsninger, der giver mening i den enkeltes liv.

Det kræver både faglighed, nærvær og en gensidig respektfuld relation, hvor borgerens perspektiver og idéer bliver taget alvorligt, og hvor de ressourcer, der findes i det enkelte menneske, bliver aktiveret.

I nedenstående skema har vi for overblikkets skyld opsat Relationel Velfærd over for System Velfærd.

For at lykkes med at arbejde relationelt kræver det, som Kierkegaard formulerede det, at vi tager udgangspunkt i mennesket dér, hvor det er:

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.”

Kierkegaard, 1862