Roskilde Festival handler om frirum, respekt og inklusion af unge på tværs af udfordringer

AskovFonden tager på Roskilde Festival igen i år sammen med projektet Orange Together. Sammen med en masse andre fede organisationer skal vi gennem dialog forebygge grænseoverskridende og krænkende adfærd blandt festivalen mange deltagere.

I dialogarbejdet arbejder vi med to formål

Det første er at skabe reflekterende og positive samtaler om frirum og respekt på festivalen. Her lærer vi de frivillige op i, hvordan man kan gribe dialogarbejde an, og giver dem kompetencerne til at starte samtaler. Vi bruger blandt andet det spil som vi var med til at udvikle sidste år. Her får de praktiske hands on kompetencer, hvor kortspillet bliver brugt som udgangspunkt for samtalerne.

Se mere om spillet her:

For det andet handler det fortsat for AskovFonden om at inkludere unge på kanten i RF19. Unge som almindeligvis ikke har mulighed for at tage på festival på grund af forskellige barrierer. For at dette kan lade sig gøre, har vi inden festivallen faciliteret processer med læringsforløb og workshops, så de unge føler sig trygge i deres rolle, inden de står på festivalen og skal i gang med dialogarbejdet.

Vi arbejder på tværs af fem af AskovFondens afdelinger, hvor hver afdeling til dagligt har med forskellige unges psykiske sårbarheder at gøre. Vi har fokus på det det positive fællesskab, der er udgangspunktet for vores tværfaglige arbejde imellem afdelinger og unge.

Det er vigtigt for AskovFonden at skabe nogle rammer hvor de unge kan mødes på tværs af udfordringer. Når vi er på Roskilde Festival hjælper vi dem med at bryde med nogle af deres grænser og træner deres kompetencer i at begå sig i nye miljøer som det unormale normalsamfund Roskilde Festival kan være.