Hvad bliver det næste store skifte på velfærdsområdet? Hvilke sociale bevægelser står for døren, og hvilke tendenser vil præge civilsamfund, arbejdsmarked og ældrepleje i de kommende år? Det gav AskovFonden, PFA og Den Sociale Kapitalfond deres bud på, da de under Folkemødet endnu en gang inviterede til debatten 10 vilde impact-trends.

Tre markante profiler stillede med hver deres bud på fremtidens udvikling: Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner i Den Sociale Kapitalfond, og Jesper Brask Fischer, velfærds- og seniorchef i PFA. Skarpt styret af fremtidsforsker Liselotte Lyngsø delte de ti forudsigelser.

Vækst i friplejeboliger og flere selvvalgte sundhedsforsikringer

Jesper Brask Fischer pegede på en markant bevægelse i ældreplejen. Han forudser, at andelen af private friplejeboliger vil stige betydeligt fra det nuværende niveau på under 8 procent, efterhånden som flere borgere efterspørger valgfrihed og fleksibilitet. Samtidig vil individuelle sundhedsforsikringer, som ikke er knyttet til ens arbejdsplads, blive en mere almindelig del af danskernes forsikringsportefølje, på linje med indbo- og ulykkesforsikringer.

Han forudser også, at langt flere pensionister vil blive på arbejdsmarkedet. Fænomenet “un-retirement” vinder frem, og vi vil se en stigende gruppe ældre, der fortsætter med at arbejde, både fordi de har lyst, føler sig friske, og fordi samfundet har brug for deres erfaringer.

Flere sociale investeringer og en ny social frontfigur

Lars Jannick Johansen forudser, at antallet af sociale effektinvesteringer vil fordobles og nå op på mellem 110 og 120 investeringer. Hvor disse i dag primært er rettet mod kommuner, vil regionerne i stigende grad også inddrages.

Han peger desuden på, at udbredelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor vil øge behovet for styring, etik og governance. Det vil føre til en stigning i antallet af djøf’ere i staten, der skal sikre, at AI implementeres forsvarligt.

Samtidig spår han, at Danmark snart vil få sin egen pendant til Greta Thunberg, en ung stemme med egne erfaringer fra socialområdet, som vil blive et ikon og talerør for udsatte unge. En person, vi vil lytte til og referere til i den offentlige debat.

Relationer i ældreplejen og erkendelser på beskæftigelsesområdet

Helle Øbo rettede blikket mod både ældreområdet og beskæftigelsessystemet. Hun forudser, at fremtidens ældrepleje i højere grad vil blive målt og profileret på den hjælp, borgerne reelt oplever, særligt i form af relationer. Det er ikke velfærd, hvis der ikke er menneskelig kontakt, og derfor skal monitoreringen af kvalitet ske med afsæt i den enkelte ældres egne oplevelser.

Hun vurderer også, at flere kommuner vil erkende, at de ikke kan løfte frisættelsen på beskæftigelsesområdet alene. Det vil kræve nye partnerskaber og mere inddragelse af andre aktører.

Endelig peger hun på potentialet i psykosociale og forebyggende indsatser. Ved at understøtte “hjemme-læggelse” frem for indlæggelse kan man reducere tilbagefald med op mod 15 procent, en udvikling, der både gavner borgeren og samfundet.

AI som terapeut og brobygning fra system til civilsamfund

Som noget nyt i år indførte Liselotte Lyngsø en fælles forudsigelse. Her var de tre debattører enige om, at vi inden længe vil se de første terapitilbud, hvor man ikke møder et menneske men en AI-bot. I Kina bliver ældre allerede kontaktet af bots, som spørger til deres dag. Udviklingen går stærkt, og spørgsmålet er, hvornår vi ser det samme i Danmark.

Som noget særligt blev publikum også inviteret til at komme med en forudsigelse. I år lød buddet, at en medarbejder med socialfaglig baggrund i nær fremtid vil henvise en borger til en civilsamfundsaktør, som løfter opgaven videre. En brobyggerfunktion, der kobler system og civilsamfund tættere sammen.

Hvem får ret?

Blandt forudsigelserne fra sidste år, var det Jesper Brask Fischer, der vandt spåkuglen. Jesper vandt 2024-dysten for sin forudsigelse om, at brugen af AI og nye forebyggelsesmetoder vil bremse væksten i antallet af langtidssyge. Resultaterne taler for sig selv.

Efterfølgende har PFA gennemført en effektanalyse, som viser et fald på hele 70% i langtidssygdom inden for de sygdomskategorier, der indgik i modellen. Stort tillykke til Jesper og tak for inspirationen.

Vi glæder os allerede til at se, hvem der løber med spåkuglen næste gang. Ligesom sidste år gemmer vi alle buddene og vender tilbage i 2026 med en status på hvem der ramte plet!