Skal det offentlige betale for madklubber for psykisk syge?

Det ligner unægtelig en avisoverskrift fra en forargelsesartikel om, at vores skattekroner går til endnu et meningsløst socialt tiltag, hvis eneste formål er at sætte snablen ned i de offentlige kasser. Vinklet så hårdt, at vi som automatreaktion tænker: Hvad kan det nytte, og hvorfor skal jeg betale skat til den slags overflødighedshorn af social støtte.

Den antagelse vil jeg dog gerne anfægte. For netop madklubber kan være en begavet social investering, som kan spare samfundet for mange penge.

Alt for megen social symptombehandling
De sidste par måneder har der været talt meget om, at psykiatrien er ved at spille fallit.  Mediebilledet er fyldt med sager om drab på personalet på landets socialpsykiatriske bosteder, overgreb mellem de psykisk syge og en stigende tendens til at flere psykisk syge bliver hjemløse og falder uden for samfundet. Som konsekvens af de drab, der er blevet begået på bostederne, er der taget en række skridt til at stramme op på diverse procedurer og retningslinjer. Det har haft den konsekvens, at personalet eksempelvis ikke må være alene med beboerne ude på bostederne. Samtidig med at beboerne skal overvåges på nye og mere effektive måder, så de ikke udsættes for overgreb, når de er overladt i samfundets varetægt.

Selve årsagerne til denne udvikling er der alt for få der kigger nærmere på og beskæftiger sig med’

Det er alt sammen udmærkede tiltag, hvis det ikke var fordi, at de hændelser netop er en direkte konsekvens af den umenneskelighed (læs: bureaukratiske og systemorienterede tilgang), vi efterhånden tilbyder de allermest udsatte i vores samfund. Selve årsagerne til denne udvikling er der alt for få, der kigger nærmere på og beskæftiger sig med. På trods af, at vi ikke for alvor får løst psykiatriens problemer, hvis vi ikke tør kigge på årsagerne til de voldsomme episoder.

Det mest triste er faktisk, at det er symptomatisk for den måde, hvorpå vi generelt forholder til sociale udfordringer. I stedet for at interessere os for baggrunden for dét, der sker, gennemtvinger vi i stedet stramninger, som i bedste fald skaber restriktive systemer, som når at fange konflikten inden den bliver en realitet. I værste fald skaber de en falsk tryghed, som forstærker den umenneskelighed, som psykisk syge ofte bliver mødt med.

Vi er alle tæt på psykiske sygdomme
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil ca. 20 % af den danske befolkning i løbet af et år have problemer med mental sundhed. Det svarer til 700.000-800.000 voksne danskere. Det betyder, at vi alle kender nogen, som – på et eller andet tidspunkt i deres liv – bliver ramt af psykisk sygdom. Hvis vi tænker på vores nærmeste pårørende, er det måske nemmere at forestille sig, hvordan vi allerhelst vil have, at de bliver mødt.

”Derfor er det afgørende, at vi – som samfund – investerer i tiltag, der rummer muligheden for anstændige boformer for de allermest udsatte”

Opbyg stærke relationer og fællesskaber
Når man har en psykisk sygdom, er man i selve sygdomsperioden ofte forpint og ramt af modløshed og angst over, om det nogensinde holder op. For de allerfleste, der bliver ramt af psykisk sygdom, drejer det sig om en periode af deres liv, mens det for en mindre del er en livstilstand, som de skal lære at leve med. Derfor er det afgørende, at vi – som samfund – investerer i tiltag, der rummer muligheden for anstændige boformer for de allermest udsatte, hvor personalet bliver kvalificeret til at varetage konflikthåndtering og psykisk sygdom på det allerhøjeste niveau. Derudover er der behov for meningsfulde fælleskaber, hvor mennesker med psykiske problemer kan komme og være dem, de er, og med en reel mulighed for at møde faglighed og medmenneskelighed, som er afgørende for at komme sig. Det handler om at opbygge gode relationer. At være en del af et fællesskab og blive anerkendt for dem vi er. Det er et basalt behov hos os alle.

I AskovFonden møder vi mennesker, der har psykisk sygdom inde på livet hver eneste dag. Det mest afgørende for deres recovery-proces er, at de bliver mødt med menneskelighed, af fagprofessionelle og med en tro på, at de kan komme igennem og få et liv, der giver mening.

”At være en del af et fællesskab og blive anerkendt for dem vi er. Det er et basalt behov hos os alle.”

Mennesker med psykiske sygdomme/sårbarheder kommer videre, når de får muligheden for at møde andre, som forstår dem, som ser mennesket bag sygdommen, og som ikke har forudindtagede holdninger om, hvad der skal komme ud af det. I AskovFondens Cafe og aktivitetstilbud er målsætningen – udover at bryde den isolation, som mange psykisk syge lever med – at give mennesker muligheden for at være en del af meningsfulde fælleskaber, som kan inspirere til at få mod på livet og på sigt genfinde troen på et liv i uddannelse og arbejde.

Tilbage til madklubben…
Madklubben i AskovFonden er ikke et sted, der har fokus på ny nordisk kogekunst og vinsmagning. Madklubben i AskovFondens Cafe er et fællesskab, der skaber frirum, opbygger håb og på sigt handlekraft, og hvor fagprofessionelle over tid kan skabe udvikling, med den rigtige støtte, på det rigtige tidspunkt. Det er et sted, hvor sårbare mennesker får mulighed for at skabe et nyt fundament for udvikling. Samtidig med at de får et måltid mad!

Hvis vi kigger på det økonomiske aspekt, ved vi, at det koster ca. 2.000 kr. pr. bruger pr. måned at komme i AskovFondens tilbud. De fleste kommer alle ugens hverdage og deltager aktivt i vores aktiviteter og fælleskaber. Målgruppen er karakteriseret ved, at de tidligere har haft mange indlæggelser, oftest som følge af isolation og manglende hjælp til at løse de problemer, der opstår som følge af den psykiske sygdom.

Til sammenligning koster en indlæggelse på psykiatrisk afdeling 3.308 kr./døgn eller i gennemsnit 1,2 mio. kr. årligt. Regnestykket er enkelt! Hvis vi forebygger blot enkelte genindlæggelser, er der mange penge at spare. Herudover kommer den menneskelige gevinst: Nemlig, at vi skaber mere værdighed og bedre livskvalitet, når vi – trods psykisk sygdom – evner at skabe kontinuitet og fastholder mennesker i deres eget liv. Vi kan faktisk med ret enkle midler spare samfundet for mange penge ved at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, for ikke at tale om forebyggelse af ensomhed, der ifølge SFI hvert koster sundhedsvæsnet op til 300 millioner kroner.

”Vi bør udvikle mange flere meningsfulde fælleskaber, hvor mennesker kan genfinde troen på deres eget liv og fremtid.”

Nye veje at gå
Min overbevisning er, at samfundet har brug for nye løsninger og tilbud til de allermest udsatte. Steder, der opfylder basale behov, samtidig med at de giver de udsatte muligheden for at se sig selv på nye måder. Derfor bør vi eksperimentere og udvikle mange flere meningsfulde fælleskaber, hvor mennesker kan genfinde troen på deres eget liv og fremtid. Tilbud, der er anderledes og griber ind i nye sammenhænge. Som fx har åbent om aftenen, hvor kommunen lukker. Tilbud, der giver mulighed for nye fællesskaber på nye måder.

Jeg drømmer personligt om, at vi i fremtiden kan udnytte den boblende verden af gode kræfter og ressourcer i civilsamfundet, der ytrer ønske om at være med. At civilsamfundet kan være løftestang for en mere menneskelig social velfærd i Danmark. På den måde kan det engagerende fællesskab nå endnu længere ud og skabe endnu flere positive sociale relationer på kryds og tværs i vores samfund – på en menneskelig, ubureaukratisk og udistanceret måde.

Fordi alle vinder, når ingen taber.

Kærlig hilsen

Helle Øbo

 

Kort om AskovFondens indsats
AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) henvender sig til psykisk sårbare. De tilbyder aktiviteter og socialt samvær (herunder Madklubber) samt beskæftigelses- og uddannelsestilbud. ASPA skaber mulighed for at udvikle personlige kompetencer, og har fokus på at facilitere tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos ASPA tilbyder de både personlige samtaler, men også anonymitet for mennesker, som søger et ikke struktureret samvær.

helle