Social bæredygtighed – fordi alle vinder når ingen taber

Der er mange, der taler om den grønne omstilling i vores samfund. En omstilling, der er nødvendig, hvis jorden skal bestå i de næste mange årtusinder. Det interessante er blot, at forudsætningen for at vi mennesker overhovedet kan forholde os til denne store udfordring er, at vi har menneskeligt overskud. Et overskud til at forholde sig til at verden rent faktisk ikke har uanede ressourcer, og at du og jeg og dem, vi møder hver dag, også har et ansvar for deres forbrug af verdens samlede ressourcer. Ja, rent faktisk er den enkeltes ansvar og handlinger afgørende for, at vi får skabt en verden, der på sigt er bæredygtig.

Udfordringen er, at vi -selv i vores tilsyneladende lykkelige land- har rigtig mange mennesker, der lever på kanten. Mennesker, der hver dag kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet (mere end 200.000 mennesker er udenfor uddannelses- og arbejdsmarkedet i Danmark) og mennesker, der på anden vis er udenfor. Og de mennesker, der er udenfor, har af gode grunde ikke overskud til at forholde sig til den grønne omstilling, og derfor et vi nødt til at starte med social bæredygtighed som afsæt for at skabe miljømæssige forandringer.

Vi er nødt til som samfund, at være meget mere optaget af, hvad det er vi gør, hvorfor, hvordan og hvad der kommer ud af de indsatser, som vi laver for mennesker, der er udsatte eller udenfor. For det er den eneste vej frem mod et bæredygtigt samfund.

Hvis vi skal have mennesker til at tage ansvar og ejerskab, for det samfund, de er en del af, skal de som udgangspunkt føle sig værdifulde og det gør man ikke, når ens grundlæggende livsvilkår er truet.

Derfor er social bæredygtighed forudsætningen for den grønne omstilling!

// Helle Øbo