Sociale investeringer giver mennesker der er udsatte den hjælp, de har brug for, og det offentlige betaler kun for indsatser, der virker.

En social investeringsmodel er en innovativ samarbejdsform, der har til formål at fremme menneskelig trivsel og velfærd, samtidig med at den skaber grundlag for offentlige budgetforbedringer. Det vil sige, at man investerer i, at udsatte mennesker får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den, og det offentlige sparer penge.

Det er rammen om en ny måde at arbejde med velfærdsudfordringer, og et værktøj, der kan varetage nogle af de store udfordringer, som kommunerne, staten og regionerne står overfor.

Med sociale investeringer kan vi fremme udvikling og udbredelse, af bedre og mere omkostningseffektive løsninger, til fordel for den enkelte borgers livskvalitet, såvel som de mange aktører i samfundet, der påvirkes af borgerens livssituation. Dette gælder ikke mindst de offentlige myndigheder, som ofte bærer de økonomiske omkostninger, forbundet med mennesker i udsathed.

Fokus på resultater frem for aktiviteter

I et socialt investeringsprogram etableres et partnerskab mellem en offentlig myndighed, en leverandør og en investor, om et konkret fælles mål for social forandring. Det kan eksempelvis være at få unge i uddannelse og arbejde, hjemløshed, eller at stoppe partnerdrab og vold i familien.

• Myndigheden – f.eks. en kommune – betaler kun for den opnåede effekt.
• Leverandøren – f.eks. Dialog mod Vold – får mulighed for at stoppe volden i familier, der lever med vold.
• Investor – tager den reelle økonomiske risiko, men har også mulighed for en gevinst i form af afkast, hvis indsatsen virker.

Det særlige ved sociale investeringer er, at de giver mulighed for at være innovativ, samt igangsætte og afprøve forebyggende indsatser, der formodes at være samfundsmæssigt rentable, og som ellers kunne være svære at finde finansiering til.

Sociale investeringer baner vej for, at vi agerer proaktivt, i stedet for reaktivt. På denne måde kan vi arbejde mere forebyggende, og undgå flere brandslukninger. Metoden er også med til at udfordre systemskabte barrierer, nedbryde søjler i kommunale forvaltninger og sætter lys på hvem, der faktisk bærer omkostning og gevinst i forhold til indsatserne.

I et socialt investeringsprogram betaler man for resultater, frem for aktiviteter.

Sådan går man i gang med en social investering

For at iværksætte et investeringsprogram skal parterne (myndighed, leverandør og investor) blive enige om, hvilken effekt programmet skal skabe, og hvilken betaling opnåelsen af målene skal udløse.

Herefter stiller investoren kapital til rådighed for leverandøren, som kan påbegynde arbejdet med indsatsen. Hvis indsatsen har den aftalte effekt, og dermed skaber social forandring, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast. Det er altså investor, der bærer den økonomiske risiko, for at indsatsen virker.

Incitamentet for at en investor vil bære denne risiko er blandt andet, at det er en god investering.

AskovFondens første Sociale Investering er på vold i familien

AskovFonden blev i 2020 leverandør i en af Danmarks første sociale investeringer. Sammen med Aarhus Kommune (myndighed), Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus (investor), Den Sociale Investeringsfond (investor) og AskovFondens afdeling Dialog mod Vold (leverandør) har vi lavet en social investering omkring at stoppe vold i familien i Aarhus Kommune.

Læs mere om investeringen her