Sommeraktiviteter i KBH+

Selv om det er sommerferie for mange, er der ikke lukket i AskovFonden. Ud over at alle vores afdelinger holder åbent med deres normale tilbud og behandling, så er der også en række aktiviteter du kan tilmelde dig i KBH+. Adressen er: Ragnhildgade 1, 2100 København Ø.

Aktiviteterne for dig der er ung, som vil udvikles, nå dine drømme, starte på en frisk eller har brug for et arbejde. Uanset om du er blevet vist vejen til KBH+, har fundet den selv eller fået anbefalet os af venner, så er du velkommen her!

 

KAFFE & VINYL //  KUNST
Fredag d. 21. juli

Kom med til fredagsbar i KBH+

Fra 16.00-18.00 serveres der gratis hjemmeristet slowbrew kaffe, til tonerne fra til fra vinyler der spinner.
Forhåbentlig bliver vejret sommerligt, så vi kan nyde det hele udenfor i solen

Konceptet er enkelt: God kaffe og god musik. Kom og nyd lækker hjemmeristet, friskkværnet slowbrew-kaffe og det bedste sommermusik fra DJ Våd Vinyls pladesamling.

ALLE er velkomne og kaffen er GRATIS. Du har også mulighed for at købe saft, mynte- og isthe i Caféen, hvis du ikke er kaffeglad. Tag din ven, roomie, tante, sommerferieflirt eller bare dig selv med!

ALLE er velkomne & kaffen er gratis!

FRI KUNST // EN KOLLABORATIV KUNSTUDSTILLING
Lørdag d. 22. juli

Der er stadig udstillingsplads til flere kunstnere – så hvis du vil udstille, kontakt: kunstkbhplus@gmail.com

Velkommen i caféen i KBH+ lørdag d. 22. juli, hvor 10+ unge upcoming kunstnere udstiller deres værker. I udstilling vil du kunne se kunstværker af:

➣ Oliver Ågren
➣ Alexander Gjerdevik
➣ Asbjørn Fog-Nielsen
➣ Josephine Bugat
➣ Sofie Christiansen
➣ David Eldon
➣ Rie Blicher Hyrup
➣ Susanne Cromwell

Desuden vil der være:
– Lækre (alkoholfri) øko-drinks
– Præsentationer af de individuelle kunstnere
– Udstilling af malerier fra Kbh+’s malerworkshop
– Mulighed for at byde på og købe udvalgte værker
– Live musik (bliver annonceret snart!)

——

Caféen har i dagens anledning åbent og serverer lækre drikke til billige priser

CAFÉ ÅBEN
Hver tirsdag og torsdag holder KBH+ caféen åben fra 10:30 til 21:00

Kom selv eller ta’ dine venner under armen.
og ta’ et spil brætspil, et spil bordfodbold eller bare slap af og få hyggern på  med eller lån et af vores.

Caféen sørger for de hyggeligste omgivelser og gratis kaffe og te, så du kan koncentrere dig om at hygge (og vinde et spil, hvis du går op i den slags).

 

GRATIS YOGA
Hver tirsdag og torsdag 

Vil du finde redskaberne til bedre at håndtere en travl hverdag, styrke din krop og lære dig selv bedre at kende, så er yoga noget for dig! Hver tirsdag og torsdag fra kl. 9:15 – 10:45.

Yoga handler om at forene og skabe balance mellem krop og sind for at opleve en større harmoni i tilværelsen. Gennem yoga løsner man i kroppen op for både psykiske og fysiske spændinger og er dermed til at reducere kroppens stressniveau. I løbet af de 90 minutter vil alle kroppens muskler systematisk blive gennemarbejdet, ens koncentrationsevne vil blive styrket og ens evne til at være nærværende blive optimeret. Yoga er for alle og undervisningen vil bære præg af at sætte den enkeltes udøver selvudvikling i fokus. Det vil betyde, at strukturen derfor varierer fra gang til gang. Undervisningen vil være baseret på klassisk hathayoga, men vil inddrage elementer fra både flow, ashtanga og yin yoga, alt afhængig af klassens deltagere.

Anne Weissenborn er uddannet yogalærer i Nordindien fra Shiva Yoga Peeth, hvor hun har gennemført en 500-timers yogalæreruddannelse. Hun har efterfølgende undervist drop-in timer på samme skole i flere måneder. I undervisningen er hendes fokus at sikre, at alle udøvere forlader timen med mere overskud og ny energi til hverdagen.

 

Se flere aktiviteter i KBH+ her