
En evaluering af indsatsen Sammen uden vold – Småbørnsforældre, som AskovFondens indsats Dialog mod Vold gennemfører i samarbejde med Mary Fonden og Ole Kirk’s Fond, viser markante resultater: Sundhedsplejersker i fem sjællandske kommuner opsporer nu langt flere familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold.
Som led i indsatsen har sundhedsplejerskerne fået opkvalificering i at identificere tegn på vold gennem en ny screeningsmodel. Modellen anvendes ved de rutinemæssige hjemmebesøg i barnets første levemåneder og indeholder spørgsmål om bl.a. parforhold, psykisk trivsel, familieliv og konflikthåndtering.
Over en periode på halvandet år har sundhedsplejerskerne i de fem kommuner opsporet 181 familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold. Til sammenligning lå tallet tidligere på blot 8-22 familier i en tilsvarende tidsperiode.
Du kan læse mere om projektet og resultaterne her
Vi hjælper også jordemødrene med at spotte vold i familien hos gravide familier, det kan du se mere om her