3 skarpe til Torben Tranæs // Forskningsdirektør, professor, VIVE, fhv. vismand, Det Økonomiske Råd

Hvordan kan vi i Danmark lykkes med at inkludere unge og voksne, der er udsatte, i fællesskaber, der giver mening for dem?

Udsathed, og navnlig unge som er psykisk sårbare, er blevet så udbredt et fænomen, at vi ikke kan blive ved med at betragte det som noget, der kræver meget specialiserede indsatser afsondret fra alle de almindelige institutioner, skoler, arbejdspladser og sammenhænge i øvrigt.

Vi bliver nødt til at begynde at tænke i, at det ikke kun er de lidt skæve typer, dem med særlige udfordringer, eller hvad vi nu kalder det, som skal have en indsats for at kunne være en del af de almindelige fællesskaber alle steder. Det er også alle os andre, der skal ’i behandling’- i betydningen ’have trænet vores almindelige omgangsform’.

Det er ofte ikke så meget, der skal til. Små adfærdsændringer for at det går godt, men omvendt er det heller ikke så meget, der skal til for, at det går galt. Selv om vi ikke skal tilpasse vores adfærd mere, end hvad de fleste med glæde ville bidrage med, så skal man jo vide, hvad det er, man skal gøre, og det ved de færreste i af os i dag. Derfor sker det ikke ret tit.

Hvor vigtige er meningsfulde relationer for et godt liv?

Når mennesker, der er socialt udsatte, eller folk der lever afsondrede liv, pludselig ændrer deres livsbane markant, så har det typisk noget med meningsfulde relationer at gøre; eksisterende relationer som træder til, eller nye relationer som opstår. Den potentielle effekt af meningsfulde relationer er mange gange større, end effekten af alt hvad vi ellers kender af indsatser på det sociale område. Udfordringen er, at det er vanskeligt at sætte på politisk formel.

Mange kommuner lykkes ikke med at hjælpe de mest udsatte borgere i Danmark. Hvad er det særlige AskovFonden kan byde ind med som civilsamfundsorganisation?

En myndighedsperson kan godt have en meningsfuld relation til en borger, der er udsat, men det er alt det ved myndighedspersonen, som ikke er myndigheden, der er grundlaget for en meningsfuld relation. Og det kan være vanskeligt at have begge kasketter på samtidig. Her mener jeg myndigheds-kasketten og person-kasketten, navnlig over for udsatte borgere som har eller frygter konflikter med myndighederne, fx fordi de ifølge loven skal sanktioneres. I forhold til disse borgere har en civilsamfundsorganisation som AskovFonden nogle helt andre muligheder for at etablere den tillid, der skal til for at kunne rådgive om svære livsvalg på en måde, så der bliver lyttet.