Mød Trine Gallmayer, som har en datter på MIR Skolen

 

Hvorfor kom du til MIR skolerne?

Min datter Malou på 14 år har atypisk autisme, angst og havde massiv skoleværing igennem ca. fire år. Der var forsøgt en specialklasse på en folkeskole, som desværre forværrede hendes tilstand, og psykiatrien bad om, at hun fik et mere specialiseret skoletilbud med udgangspunkt i autismepædagogik, og efter en lang kamp fik vi tilbudt MIR skolen i Ledøje.

Malou havde på daværende tidspunkt ingen tillid til lærerne og var dybt afhængig af, at jeg formidlede, hvad der foregik inde i hende og var hendes talerør. Jeg havde de sidste fire år måttet passe et fuldtidsjob og var nægtet tabt arbejdsfortjeneste. Vi havde på daværende tidspunkt haft en støtte-kontaktperson i næsten et år, som hun fortsat ikke ville være alene sammen med, trods at han var meget kompetent og tålmodig.

 

Hvordan har MIR skolerne hjulpet din familie?

Det har gjort en verden til forskel for os som familie. Medarbejderne har formået at få Malou til at blive tryg og lære, at der bliver lyttet til hendes behov. Hun fik en fast kontaktperson, som fik hende til at slippe mig stille og roligt, og han kunne langsomt overtage kontakten på skolen. Efter hun fik bevilliget en servicehund, var jeg ikke længere nødvendig på skolen. Efterfølgende er hun blevet lukket langsomt ind i en klasse, hvor der var nogle kompetente lærere, som ligeledes kunne vise hende, at der blev lyttet til hende, og hun blev en del af klassen. Også kontaktpersonen blev langsomt sluset ud. Jeg så min datter vokse og få et relativt normalt ungdomsliv med venner, skoleture og endda også lejrtur. Hun fik troen på, at hun godt kunne, og det var muligt at få en uddannelse. Hun blev en glad pige med gnist i øjet igen.

 

Er der noget særligt, du vil fremhæve?

Der er gjort et fantastisk stykke arbejde for både Malou og os som familie. Vi har fået opbakning, støtte og styrke, og jeg som mor kunne trygt aflevere mit unge menneske og passe mit arbejde. Hun har lært at kommunikere uden mig, og selv turde tage kontakt til andre mennesker. Via trivsel kom hun til at gå i skole på fuld tid.