Verdensmålene har et gennemgående princip om, at ”ingen skal efterlades tilbage”. Konkret betyder det, at vi i alle sammenhænge prioriterer de mest udsatte først.
AskovFonden arbejder for, at Danmark opnår de udvalgte mål frem mod 2030. Vi udvikler sociale løsninger, der skaber inklusion af udsatte i samfundet, og er dybt optagede af at udsatte i Danmark får et værdigt liv, hvor de får den rette hjælp, på det rette tidspunkt.
Du kan finde mere information om verdensmålene på FN’s officielle side. Her kan du læse om alle 17 verdensmål og 169 delmål.
AskovFonden arbejder for at alle, uanset social baggrund, får indsigt i egne rettigheder, og muligheder i vores fælles velfærdssamfund.
AskovFondens indsatser fokuserer på en helhedsorienteret indsats for alle aldersgrupper, hvor sundhed og trivsel er målet.
AskovFonden arbejder for, at alle børn og unge har lige ret til at tage en uddannelse, og mulighed for livslang læring, uanset økonomisk og social baggrund.
AskovFonden arbejder for, at andelen af udsatte, særligt unge, der ikke er i beskæftigelse reduceres væsentligt. Og at vi skaber et arbejdsmarked, hvor alle har en plads i fællesskabet.
AskovFonden arbejder for at skabe inklusion af udsatte, og sikre lige muligheder for alle borgere i samfundet, uanset social status, etnicitet, køn, race, oprindelse og religion.
AskovFonden arbejder på at fremme og udvikle meningsfulde partnerskaber, hvor fokus er på fremtidens velfærdssamfund.