3 skarpe til Jens-Kristian Lütken // Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.
Hvordan kan vi sammen blive bedre til at hjælpe unge med sociale udfordringer ind i fællesskaber, der giver mening for dem?
Det er min faste overbevisning, at vejen til meningsfulde fællesskaber går gennem civilsamfundet. Kommunen hverken kan eller skal løfte den opgave. Både private aktører og foreningslivet spiller en helt central rolle. Unge skal have mulighed for at blive en del af meningsfulde fællesskaber – for eksempel i idrætslivet – og vi skal give dem friheden til at finde deres egen vej ind i dem.
Efter fire år som borgmester er jeg overbevist om, at mange af de udfordringer, vi ser hos unge i dag, hænger sammen med fraværet af fællesskaber. Derfor skal vi være langt mere nysgerrige på, hvad civilsamfundet kan bidrage med og invitere dem aktivt ind i løsningen af de opgaver, vi står med.
Man kunne f.eks. forestille sig, at når vi får idéer i kommunen, skal vi spørge: Hvem kan hjælpe os med det her? Og det samme den anden vej når ideerne opstår i civilsamfundet, så tag fat i os. Samarbejdet skal være enkelt, og det skal være tydeligt for de involverede, at deres indsats gør en reel forskel.
Hvad ser du som de vigtigste greb for at få unge, der står udenfor job og uddannelse, tættere på arbejdsmarkedet, og hvilken rolle kan civilsamfundet spille her?
Der er to helt afgørende greb, jeg synes, vi skal prioritere. For det første skal vi flytte fokus, så det ikke kun handler om uddannelse, men også om at få unge ind på arbejdsmarkedet, særligt også i ufaglærte job. Ikke alle skal presses ind i uddannelsessystemet, for det fungerer ikke for alle. Der er flere arbejdspladser, der giver mulighed for, at man kan vokse, tage ansvar og udvikle sig over tid, og det tror jeg, vi skal have mere af.
For det andet skal vi i langt højere grad bruge civilsamfundet. Et godt eksempel er vores samarbejde med Startblokken, hvor vi har hjulpet unge med at få lønnede timer i superliga klubberne, blandt andet hos FCK. Vi kan se, at det virker. De unge vokser, og det styrker både dem selv og de fællesskaber, de bliver en del af.
Få lønnede timer er langt bedre end ingen. Det afgørende er, at der er nogen, der forventer noget af én. At man oplever, at man er vigtig, og at ens indsats har betydning. Det behøver ikke være 37 timer om ugen, det kan også være 4. Det kan være nok til at skabe retning og motivation.
Hvilken forskel håber du, at et stærkere samarbejde mellem kommunen og organisationer som AskovFonden kan skabe for unge i København, der har brug for støtte til både fællesskab og beskæftigelse?
Det korte og simple svar er, at jeg håber, vi får flere succeshistorier. Det er også hele formålet med beskæftigelsesreformen: At flere udsatte ledige får en reel mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. De unge skal ikke løbe spidsrod mellem forskellige offentlige tilbud, og netop der er civilsamfundet ofte stærkt.
På ungeområdet arbejder vi i udvalgte bydele ud fra tilgangen, at du kun behøver at gå ind gennem én indgang hos kommunen for at få den hjælp, du har behov for, men ambitionen er, at det skal dække hele kommunen. Vi samler kommunens aktører omkring målgrupperne, uanset om indsatsen er social eller beskæftigelsesrettet.
Det vigtigste er, at vi lytter til de unges behov og tager udgangspunkt i dem. Det er det, der virker. Vi skal ikke dræne de unge, vi skal hjælpe dem.