Foto: Stine Heilmann // Artiklen er fra Socialmonitor.dk
Aktører på socialområdet har gjort sig en »vigtig erkendelse« i 2023, som vil få betydning for det nye år. Det mener Helle Øbo, der er direktør i AskovFonden og forfatter til bogen ’Man møder et menneske’, der udkom i efteråret.
Et nyt år er skudt i gang, og der står dermed ikke længere 2023, men 2024 i kalenderen. Alligevel mener Helle Øbo, at der er god grund til at dvæle ved det forgangne år.
»Jeg synes, at 2023 var et betydningsfuldt år for socialområdet – ikke mindst fordi området gjorde sig en stor, kollektiv erkendelse.«
Helle Øbo er direktør for AskovFonden og har beskæftiget sig med socialområdet i over 25 år. Socialmonitor har talt med hende om, hvad hun mener har haft størst betydning på socialområdet i det forgangne år – og hvad hun forventer vil få betydning i det nye.
Erkendelsen
Allerede på årets første dag i 2023 skete der noget, som ifølge Helle Øbo havde stor betydning.
»Det vigtigste, der er sket i det forgangne år, er, at der er kommet en erkendelse af, at kommunerne ikke kan løse alle problemer selv, og at det system, vi har fået bygget op, ikke passer til det behov for hjælp, der er hos de allermest udsatte i samfundet,« siger hun og fortsætter:
»Selvom statsministeren ikke har løst det endnu, nævnte hun det faktisk på årets allerførste dag i sin nytårstale: At værdighed skal være det vigtigste i en ny socialpolitik for udsatte, og at det skal være slut med systemiske handlinger, som ikke virker, såsom at sende alvorligt syge borgere i aktivering.«
Helle Øbo påpeger, at en række betydningsfulde aktører – heriblandt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og direktør Christian Harsløf fra Kommunernes Landsforening (KL) – efterfølgende har erkendt, at den kommunale velfærd står overfor strukturelle udfordringer, der kræver nytænkning. Og den erkendelse gør ifølge Helle Øbo ikke alene 2023 til et betydningsfuldt år på socialområdet.
»For mig skaber det også en stor forhåbning for det kommende år. Det gør, at vi står et helt andet sted i 2024, end vi gjorde i 2023, for nu har vi en dialog om det strukturelle problem. Hvis man tør inddrage de mennesker, det hele handler om, så tror jeg, at vi kan komme langt.«
Behov for nytænkning
At inddrage de mennesker, som socialpolitikken handler om, er et hjertebarn for Helle Øbo. Derfor er hun også glad for, at børnene i større grad får deres egen stemme og bliver lyttet til med Barnets Lov, som netop er trådt i kraft 1. januar 2024. Den er en af årets store milepæle, som »uden tvivl« vil være med til at ændre tilgangen til børn, mener hun. Alligevel kalder hun den et godt eksempel på socialpolitik, der enten kan blive »rigtig godt« – eller det stikmodsatte. For hun ser også potentielle udfordringer ved implementeringen af den nye lovgivning, som området skal indrette sig efter. Ifølge Helle Øbo er det nemlig ikke kun børnene, der skal inddrages, når man laver ny lovgivning for udsatte børn. Det er også de socialpædagoger og rådgivere, der arbejder med dem hver dag.
»Problemet er, at vi ikke arbejder med en feedback-kultur, og dermed risikerer vi faktisk, at Barnets Lov – på trods af tydeligt gode intentioner – bliver endnu en lovgivning, hvor ansatte kan sætte de rigtige krydser og gøre det, de skal, frem for at gøre det rigtige.«
Aldrig gået i en privat servicevirksomhed
På samme måde mener Helle Øbo, at inddragelse af personale og borgere er relevant, når det kommer til at bekæmpe forråelse på botilbud, som også har fyldt på dagsordenen i 2023. Hun peger på, at personale på botilbud er underlagt mange systemiske regler, som kan mindske tiden til de borgernære opgaver og dermed være med til at bane vejen for forråelsen.
»Dét, jeg kalder ’systemvelfærd’, kan i virkeligheden spænde ben for hjælpen og dermed være med til at skabe forråelsen. Hvis ressourcerne på botilbuddene er få, hvis der ikke er nok uddannede, og hvis der ikke er plads til at måle borgernes feedback, så er det jo klart, at man ikke lykkes.«
Ifølge hende er den største udfordring og fejl på socialområdet netop, at man ikke inddrager borgerens refleksioner om, hvorvidt de får noget ud af de ydelser, de tilbydes.
»Du vil aldrig se en privat servicevirksomhed, som ikke er optaget af, hvilken impact og forandring den skaber for de mennesker, den skal servicere. Og det er jo det, som jeg ser som den største udfordring på socialområdet, og det, man kan sige, at min bog i virkeligheden handler om.«
Simple løsningsforslag
Helle Øbos nyligt udgivede bog ’Man møder et menneske’, som er blevet kaldt »pligtlæsning for alle med en holdning til socialpolitik«, har haft stor betydning for hende personligt i 2023.
»Jeg har fået så utrolig meget respons fra folk, der arbejder ude i den virkelige verden, som skriver, at de for første gang føler sig forstået.«
Bogen er en manual til, hvordan man kan vende tænkningen i det offentlige sociale system på hovedet, så systemet ikke er styret af, at socialrådgivere skal leve op til et bureaukratisk regelsæt, men i stedet kan udøve det, Helle Øbo kalder »relationel velfærd«. Og løsningsforslagene er simple. For eksempel skal man – i stedet for at indkalde til et møde – invitere til en samtale og spørge, hvor familien ønsker, at mødet skal holdes. Og i stedet for en generel indgang, skal socialrådgiverne give det menneske, de skal hjælpe, deres mobilnummer eller e-mail.
Nogle af løsningsforslagene kan virke enkle, grænsende til det banale. Hvis det her var det, der skulle til, havde man så ikke gjort det for længe siden?
»Nej, for netop fordi det er banalt, er det faktisk kompliceret. Grundforudsætningen for virksomme handlinger er at spørge og forstå dem, det handler om. Og det kræver noget. Til gengæld skaber det værdi. Op til 40 procent, som indkaldes til samtaler, bliver væk. Det vil sige, at vi har en masse rådgivere, der sidder og venter på nogen, der ikke kommer, i stedet for at bruge tiden på relationel velfærd.«
Synes du, at man i løbet af 2023 er kommet tættere på eller længere væk fra det ideal, du beskriver i bogen?
»Jeg ved ikke, om vi bevæger os tættere på løsningerne. Det kan vi snakke om i det nye år. Men man kan sige, at forudsætningen for, at vi overhovedet flytter os et andet sted hen, er en konsensus om, at det, vi gør i dag, ikke er godt nok. Og dét, at den konsensus er kommet, er i virkeligheden det, som jeg synes har været så positivt ved 2023.«
Fremad mod 2024
Når Helle Øbo kigger ind i 2024, er der flere dagsordener, som især vil have direktøren og forfatterens opmærksomhed. Ud over implementeringen af Barnets Lov og Tranæs-udvalgets anbefalinger mener hun, at særligt en dagsorden er vigtig at følge med i, når det gælder fremtidens velfærd.
»Jeg vil holde godt øje – både nysgerrigt og kritisk – med den her afbureaukratiseringsdagsorden. Bureaukrati handler om styringsmekanismer, som kan være gode at have, men de kan ved gud også være det, der spænder ben for, at vi får den rette velfærd. Formår regeringen for alvor at gribe den?« siger hun og fortsætter:
»Indtil nu har jeg kun hørt dialogen om det, de gerne ser ske, men ikke for alvor set de virksomme handlinger i praksis. Forhåbentligt kan vi i slutningen af 2024 se de positive effekter af omstillingen fra system til relationel velfærd praksis ved at borgernes feedback bliver naturligt inkorporeret i vores måde at arbejde på.«