Voldsom Kærlighed

Over 40.000 unge i Danmark udsættes for kærestevold hvert år. Velux Fonden har bevilget midler til et målrettet tilbud til målgruppen 16-24 år med fokus på både holdningsændring, forebyggelse og intervention.

Voldsom Kærlighed er et forebyggelses- og behandlingsprojekt om kærestevold. Projektets ene mål er – gennem en bred og ambitiøs mediestrategi – at nå de unge der, hvor de er, og støtte dem i et kærlighedsliv uden vold. Det andet mål er at udvikle en rådgivning og behandling til de unge, der allerede har været voldelige overfor en kæreste.

Endelig ønsker vi at medvirke til at bryde tavsheden omkring kærestevold, og derved bidrage til at flere søger hjælp.

Voldsom Kærlighed åbner op for rådgivning og samtaler i maj 2014.