Line Sidenius som er direktør i Askovhus, har skrevet et indlæg til Berlingske, hvor hun sætter lys på nogle af de udfordringer der er for mennesker med spiseforstyrrelser, når der kommer slankemidler på markedet. For hvad sætter det af krav til os som samfund?
Du kan læse indlægget i Berlingske her
Wegovy er en vind med stormstyrke
Jeg troede for et par år siden, at skuden var ved at vende en kende, i forhold til hvad der blev hyldet som skønhed blandt kvinder.
Særligt oplevede jeg den yngre generation bære deres naturlige kroppe frem i højtaljede bukser og bart maveskind, hvor bløde mave, lår og numser ikke blev gemt væk, men i stedet blev vist frem med stolthed.
Der findes ingen langtidsstudier om effekten af Wegovy
Jeg har som direktør i Askovhus, AskovFondens afdeling for behandling af spiseforstyrrelser, i mere end 15 år set, hvordan jagten på lavest mulige BMI har ødelagt liv. Så da jeg så den yngre generation af kvinder vise deres naturlige bløde og smukke kroppe frem, så mærkede jeg en forsigtig glæde i hjertet. Tænk, hvis århundredes ultratynde kvindeideal var ved at ændre sig til noget mere sundt og naturligt …
Men så bankede Wegovy på døren og fejede med en vind af stormstyrke den spirende kropspositivistiske strømning af brættet. Slankepandemien spreder sig stadig i en hastighed, så selv Novo Nordisk har svært ved at følge med udbud og efterspørgsel, og befolkningen både med og uden en spiseforstyrrelse tiltrækkes af pennes slankende magi i en grad, der vækker stor bekymring hos os, der i den daglige behandlingspraksis er vidne til de ødelagte liv, der allerede nu ligger brak i slipstrømmen.
Der findes ingen langtidsstudier om effekten af Wegovy. Hverken somatiske eller psykiske studier. Der er således gang i et omsiggribende ukontrollerbart projekt. En gyser af karat. Allerede nu ser vi eksempler på vidundermidlets skyggesider for mennesker med en spiseforstyrrelse og alle dem, der desværre sagtens kan stå i kø for at udvikle en af slagsen.
Vi bliver nødt til at tage ansvaret på os
Jeg er ret sikker på, at vi kun har set en flig af pennes følgevirkninger, og jeg frygter, at tiltrækningen hen mod tyndhedsidealet, kombineret med medicinalindustriens egen vinding, kommer til at efterlade både nuværende og kommende generationer med bjerge af menneskeligt og kulturelt reparationsarbejde.
Som samfund har vi således stadig et kæmpe problem i forhold til vores måde at hylde slankhed som æstetisk topideal. Vi bliver nødt til at tage ansvaret på os og være forbilleder for vores unge og kommende generationer og vise, at man ikke behøver være ultraslank for at leve et godt liv og holde af sig selv. Når et præparat som Wegovy – en smutvej til at blive tynd – bliver sendt på markedet og tilsyneladende er så let tilgængeligt, så mener jeg, vi har fejlet over for vores unge og den trivselskrise, vi allerede står overfor.
Vi kan ikke fjerne Wegovy fra markedet igen, men vi bliver nødt til at sikre, at slankemidlet kun havner hos de få, der virkelig har brug for det.
Line Sidenius, direktør i Askovhus